Bogudgivelser
Mine 10 år i Horsens Tugthus
Barndom bag mure – med udsyn til livet
Hvordan er det at vokse op i et fængsel – uden selv at være dømt?
I denne erindringsbog fortæller Niels Ole Frederiksen om sin barndom i tjenesteboligen ved Horsens Statsfængsel, hvor hans far først var viceinspektør og senere blev inspektør.
Hverdagen udspillede sig bag fængslets massive mure, hvor det ydre hegn og den bastant ringmur satte fysiske grænser – men ikke nødvendigvis for fantasi, nysgerrighed og livsudfoldelse.
Her færdes han blandt fanger og fængselspersonale og deltager i foredrag, guds-tjenester, udstillinger og koncerter – ofte i selskab med de indsatte. Det er ikke en dramatisk fortælling om kriminalitet, men en række personlige og nærværende for-tællinger om mennesker, stemninger og dannelse i skyggen af en institution, hvor regler og ritualer styrede dagligdagen.
Mine 10 år i Horsens Tugthus giver et indblik i en usædvanlig opvækst i et Danmark under forandring – fra efterkrigstidens stramhed til 60’ernes gryende modernitet. Det er en bog om at vokse op tæt på afgrunden, og om at finde tryghed og normalitet midt i det uvante og anderledes.
Bogen er et blik på fængslet som et samfund– et sted hvor skæbner krydser hinanden, og hvor både skyld, forsoning og håb lever side om side.
Forfatteren skriver med både lune og alvor om de liv, han har mødt, og de indtryk, som har formet ham – som barn og som menneske. Hvordan man som barn kan spejle sig i omgivelser, der på én gang er trygge og grænseoverskridende – og hvordan dannelse kan vokse frem selv dér, hvor friheden er sat på pause.
Om forfatteren
Niels Ole Frederiksen, født 1946, er uddannet lærer, tidligere højskolelærer-og forstander på Sdr. Felding Højskole og er nu en engageret formidler af folkelig oplysning. Han er opvokset i Horsens Statsfængsel sammen med sine fire søskende og bærer med sig både barndommens minder og et livslangt engagement i fællesskab, fortælling og dannelse.
Yderligere oplysninger Niels Ole Frederiksen, 26708957 – mail nof46@stofanet.dk
